Den 17. november 2021 blev Diabetes Services tildelt status som MyData Operator 2021. Statussen tildeles førende organisationer verden over, som alle arbejder for menneskecentrerede tilgange til persondata og dataøkosystemer, der er designet til at gavne og styrke dataleverandørerne selv. Diabetes Services har været MyData Operator siden 2020.
Personoplysninger er yderst værdifulde. Til erhvervsmæssige formål, generel forskning og statistik. Ofte kommer værdien dog ikke de mennesker, der reelt leverer de værdifulde data, til gode. Det har fra start været et centralt mål for Diabetes Services at have en anden tilgang.
“At blive tildelt status som MyData Operator 2021 er et bevis på denne indsats og en stor anerkendelse af vores drift af menneskecentreret infrastruktur til administration og deling af personoplysninger,” siger Jan Leindals, grundlægger af Diabetes Services – et værktøj til mennesker, som enten har diabetes eller risikerer at få det.
Data empowerment
“Med Diabetes Services ønsker vi at gøre mennesker i stand til sikkert at samle og dele deres egne sundheds- og livstilsdata fra en række kilder – herunder deres smartphone, medicinsk udstyr og personlige wearables. Tilsammen bidrager alle disse data til et meget bredere perspektiv på sygdommen, hvilket kan medføre en bedre forståelse af diabetes, ligesom det kan sikre, at personer med diabetes får den bedst mulige behandling og medicin ud fra deres specifikke behov og personlige omstændigheder,” forklarer han.
Diabetes Services faciliterer det åbne og sikre dataøkosystem, som forbinder enkeltpersoner, sundhedspersonale, virksomheder og samfund, imens det skaber fri bevægelighed for dataene på de vilkår, som den enkelte dataleverandør selv definerer.
“Vores mål er at forbedre livskvaliteten for personer med diabetes, og samtidig håber vi også, at vi kan ændre den måde, hvorpå vi som individer kan drage fordel af vores personoplysninger i åbne økosystemer til datadeling, og hvordan virksomheder og samfund kan samskabe bæredygtige softwareløsninger,” siger Jan Leindals afslutningsvis.
Om prisen
MyData Operator Award blev skabt af den internationalt anerkendte non-profit MyData Global. Prisen anerkender organisationer, der placerer individet i centrum for personoplysninger, leverer værktøjer til at hjælpe dem med at håndtere personoplysninger, og som primært gavner den enkelte for brug af disse data.Som MyData Operator medvirker Diabetes Services til den indbyrdes kompatibilitet mellem de tekniske, informationsmæssige og ledelsesmæssige niveauer for at understøtte strømmen af data på tværs af forskellige services.